Payday Loans

Fyraftensmøder: Spare-lånegrupper og rettigheder

Arbejder du med spare/låne-grupper, og kunne du tænke dig at blive bedre til at integrere disse i det overordnede civilsamfundsarbejde. Så kom til et af CISU og DFMs fyraftensmøder i Århus og København, og lær om den rettighedsbaserede tilgang til arbejdet med spare/låne-grupper. Deltagelse er gratis.

 

Underviser ved de to møder er Dansk Forum for Mikrofinans' næstformand, Kristine Kaaber Pors. Hun vil lægge ud med at give en introduktion, baseret på hendes arbejde med publikationen ”Savings- and Loan Associations – Combining short term benefits with long term structural change”. Guiden tager udgangspunkt i at de mest presserende behov for de fattige i ulande er deres livsgrundlag (livelihoods). Hvis vi skal arbejde for fortalervirksomhed blandt de fattige, så skal vi tage udgangspunkt i deres umiddelbare behov og arbejde videre derfra. Spare-lånegrupper er et konkret mikrofinansinitiativ, der bidrager til, at fattige kan få mad på bordet og øge deres livsgrundlag på endog kort sigt. Samtidig bygger det på en bæredygtig organisering, der har vist sig at være en ideel platform for udveksling af ideer og løsning af fælles og individuelle problemer blandt deltagerne. Spare/låne-grupper udvikles i mange lande i Asien til føderationer af spare-lånegrupper, som begynder at adressere fælles problemer i lokalsamfundet herunder at støtte op om medlemmernes deltagelse i lokalvalg, ansøgninger om bevillinger til lokal infrastruktur, skoler etc.;  fælles aktioner i kampen mod institutioner og undergrundsbevægelser der truer livsgrundlaget.

Cases:
Kristine vil efterfølgende give nogle konkrete eksempler på sammenkædning af spare/låne-grupper og rettighedsbaseret tilgang.

Udveksling af erfaringer:
I mindre grupper får deltagere lejlighed til at reflektere over deres egne erfaringer med låne-spare grupper, og hvordan man kan styrke en rettighedsbaseret tilgang i dette arbejde.

Praktisk

Kurserne afvikles d. 4/9 2012 i Århus (kl. 17.-20.) og 5/9 2012 i København (kl. 17.-20.). Nærmere sted offentliggøres senere.

Tilmelding kan ske hos CISU, som også annoncerer møderne, eller ved at sende en mail til  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .