Fokus på linking i 2012 PDF Udskriv Skriv e-mail

Mange NGOer har gennem tiden haft problemer med ekstern finansiering af spare/låne-grupper, og derfor vil DFM i år bl.a. fokusere på at udarbejde en vejledning der behandler linking mellem spare/låne-grupper og MFIer/SACCOer. Ofte efterspørger spare/låne-grupper nemlig ekstern finansiering, og det kommende forskningssamarbejde skal derfor hjælpe danske praktikere med at blive bedre inden for netop dette vanskelige område.

 

Til dette projekt, er Forummets to netværksgrupper for henholdsvis spare/låne-grupper og MFIer gået sammen, mens de suppleres af Søren Jeppesen fra CBS og Ron Severenson fra MAPLE. Normalt arbejder de to netværksgrupper hver for sig, og med hver deres temaer, men d. 7. februar deltog begge grupper i et fælles møde, for at diskutere en større indsats omkring linking mellem de to gruppers fokusområder.

Mødet mundede ud i et foreløbigt udkast til Terms of Reference for den ønskede rapport, og disse papirer skal nu gå videre til Søren Jeppesen der til daglig forsker ved CBS, og Ron Severenson der er tilknyttet University of Oregon og MAPLE.

De to netværksgrupper vil desuden være repræsenteret i den styregruppe der skal komme med input til de to hovedforfattere, ligesom flere af gruppernes deltagere vil levere caseeksempler til den færdige rapport. Forummet stiler således efter at gøre processen så deltagerstyret som muligt, så både vinkel og indhold bliver så relevant for den danske sektor som overhovedet muligt.

Har du erfaring fra arbejdet med linking mellem spare/låne-grupper og MFIer/SACCOer, og har du interesse i at bidrage til forløbet med dine erfaringer, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatsleder Peter Blum Samuelsen på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Ifølge den foreløbige tidsplan vil den endelige rapport være klar til udgivelse i løbet af efteråret 2012.