Rapport om S/L-grupper og civilsamfundsudvikling lanceret ved velbesøgt kursus PDF Udskriv Skriv e-mail

I dagene 28., 29. og 30. november arrangerede Dansk Forum for Mikrofinans et meget velbesøgt kursus i arbejdet med spare/låne-grupper og civilsamfundsudvikling. Kurset bestod både af praktisk undervisning og teoretiske diskussioner, og gav deltagerne mulighed for at få et godt greb om sammenhængen mellem spare/låne-grupper og mere langsigtede, og strukturelle, ændringer.

 

Dansk Forum for Mikrofinans' sidste større arrangement i 2011 var et kursus i kombinationen af spare/låne-grupper og civilsamfundsudvikling.

Kurset henvendte sig derfor til folk med meget forskellige baggrunde, der på den ene eller anden måde ønskede at styrke deres kompetencer inden for feltet. Nogle deltagere arbejdede i øjeblikket med projekter inden for kursets tema, mens andre var i gang med at stable noget på benene. Fælles var en stor interesse for emnet og lysten til at lære mere.

Emnet for kurset er meget lidt beskrevet i mikrofinanssektoren generelt og repræsenterer desuden både nytænkning og faglig udvikling. Her må man sige, at den danske mikrofinanssektor er blandt de ledende internationalt.

IMG_1034

Undervisningen foregik ved Dayal Chandra Paul fra SUPOTH-projektet i Bangladesh, og ved Kristine Kaaber Pors, der er forfatter til en ny vejledning som Dansk Forum for Mikrofinans har udgivet i samarbejde med Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, om netop kursets emne.

Vejledningen undersøttes bl.a. af flere forskellige cases fra Asien og Afrika, hvorfor deltagerne ved kurset også blev præsenteret for flere praktiske eksempler på arbejdet med spare/låne-grupperne.

Hertil kom al den erfaringsudveksling deltagerne imellem som er så vigtig i en fagligt specialiseret sammenhæng. Deltagerne fik mulighed for at styrke deres professionelle netværk, så de i fremtiden vil stå bedre rustet til at gennemføre mikrofinansrelaterede projekter.

Generelt taler deltagernes evalueringer af kurset om et velafviklet arrangement med et meget relevant indhold.

Alle præsentationer og materialer fra kurset kan du finde i ressourcedatabasen.