Roy Mersland taler om fremtiden for dansk mikrofinans på årsmødet! PDF Udskriv Skriv e-mail

Dansk Forum for Mikrofinans inviterer alle medlemmer og interesserede til årsmøde torsdag d. 12. januar 2012. Her vil du bl.a. kunne opleve norske Roy Mersland tale om den danske mikrofinanssektor i relation til den seneste internationale udvikling. Du vil også få mulighed for at få indflydelse på Forummets fremtidige aktiviteter.

Roy Mersland er nordmand, men et kendt ansigt i Danmark. Han lavede undersøgelsen og procesforløbet med Projektrådgivningen om den danske mikrofinans sektor i 2007 og har fulgt os nøje siden. Han har arbejdet som konsulent og mikrofinansekspert overalt i den tredje verden og leder centeret for mikrofinansforskning ved universitetet i Kristiansand. De senere år har han publiceret en række forskningsartikler og han er en meget brugt foredragsholder på internationale konferencer.

Overskriften for Roy Merslands oplæg den 12. januar er:  In a rapidly changing microfinance landscape – what is the way forward for Danish Microfinance?

Herefter vil Dansk Forum for Mikrofinans facilitere en kort proces for udvikling og opsamling af ideer til aktiviteter for det nye år. Denne proces bliver deltagerstyret og en ting gælder som sædvanlig: dem der møder op får indflydelse!

Årsmødet vil vare fra kl. 15.00 til 18.00 og afsluttes med en let anretning. Oplysninger om sted følger.

Tilmelding kan ske via onlineformularen her.