Hør formand Ole Dahl Rasmussen svare på journalist Tom Heinemanns kritik fra filmen "Fanget i Mikrogæld" og se premieren på storskærm. Få indflydelse på forummets aktiviteter i 2011 og bidrag med dine ideer.
Program
17:00 – 18:00: Generalforsamling med hovedpunkterne: Årsberetning for 2010, forslag til vedtægtsændringer, overordnet ramme for 2011, og valg til bestyrelsen. Se dagsordenen og forslag til vedtægtsændringer i vores kalender
18:00 – 19:00: Let anretning og præsentation af de gode svar på den skarpe kritik af mikrofinans, som kom i filmen ”Fanget i mikrogæld” vist i norsk tv i vinteren 2010. Klokken 21 ser dem, der har lyst, filmen på storskærm.
19:00 – 21:00: Workshop om Dansk Forum for Mikrofinans i 2011. Hvilke aktiviteter skal der foregå i forummet i 2011? Alle ideer er velkomne. Her vil grundlaget for vores aktiviteter i 2011 blive lagt. Ditte Graa Wulff, kaospilot, vil styre processen, men ideerne kommer fra dig. Det kan f.eks. være erfaringsudveksling på et specifikt område, et særligt kursus eller en konference, udvikling af policy eller ressourcer, en arbejdsgruppe om forummets fremtid etc.
21:00 – 22.00: Tv-premiere på Fanget i mikrogæld, vi serverer popkorn, mens vi ser transmissionen fra DR på storskærm.
Tid og sted
Mandag den 31. januar kl. 17.00 – 21.00 med efterfølgende tv-udsendelse for de friske. Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15, København K
Tilmelding til ldo@caritas.dk
GRATIS TRANSPORT TIL JYDER OG FYNBOER - medbring kvittering og sygesikringsbevis - obs: kun standard- og billigbilletter refunderes.
Årsmødet er for medlemmer og hver organisation kan sende to personer. Er du medlem, eller skal din organisation meldes ind, så kontakt Lisbeth Dolberg, tlf. 3818 0000; ldo@caritas.dk
|