Nyheder og aktiviteter fra Dansk Forum for Mikrofinans
Retningslinjer skal sikre ansvarlig mikrofinansMikrofinans er et effektivt redskab, men det kan også være svært at arbejde med i praksis. Sådan lyder ræssonementet bag Dansk Forum for Mikrofinans nye retningslinjer, der skal hjælpe danske NGOer og virksomheder til at blive bedre til at arbejde med mikrolån og andre former for mikrofinans. Det er første gang, at der bliver udarbejdet retningslinjer til den danske mikrofinanssektor. Du kan downloade retningslinjerne gratis her på mikrofinans.dk
Læs mere
Workshop: mikrofinans og empowermentTirsdag den 30. august byder Dansk Forum for Mikrofinans og Kønsnet på en workshop om køn, ligestilling og mikrofinans. Kom og hør Heidi Friis Jakobsen, der arbejder med mikrofinans og kvinder i Uganda, hør også kritiker Rachel J. Sigalla, der har skrevet en ph.d. om mikrofinans og empowerment i Tanzania. Efterfølgende er der erfaringsudveksling og diskussion blandt deltagerne.
Læs mere
Ferielukket og ny studentermedhjælpSekretariatet hos Dansk Forum for Mikrofinans holder sommerferie i perioden fra og med den 18. juli til og med den 7. august. 8. august åbner forummet igen, samme dag er der bestyrelsesmøde klokken 13.00 hos Københavns Miljø- og Energikontor ved Vedvarende Energi. Sommerferien betyder også goddag til et nyt ansigt nemlig studentermedhjælp Morten Kraemer. Morten har en bachelor i organisationskommunikation fra CBS og begynder efter sommerferien på en kandidatoverbygning på IT-Universitetet. Han kan fra nu af kontaktes på mok@mikrofinans.dk.
God sommer til alle!
Internationale nyheder om mikrofinans
EU-penge til mikrofinansEUs program for mikrofinans i Afrika, Stillehavsøerne og Caribien (ACP) tager nu mod bevillings-ansøgninger til programmets 2. fase. Mikrofinans-institutioner, organisationer, der støtter spare/låne-grupper, og organisationer der arbejder med kapacitetsopbygning af de to foregående organisationstyper og opererer i ACP-landene, kan søge om støtte fra programmet. Bevillingerne er på mellem 250.000 og 800.000 euro. Der er ansøgningsfrist 1. august.
Læs mere
Norsk sektorundersøgelse går tæt på mikrofinansDansk Forum for Mikrofinans udarbejdede i efteråret 2010 en sektorrapport for den danske involvering i mikrofinans. Nu har Norad fået Nordic Consulting Group til at udarbejde en tilsvarende rapport for den norske sektor, og da den norske undersøgelse til dels støtter sig op ad den danske tilgang, konkluderer rapporten både på forskelle og ligheder mellem de to sektorer.
Læs mere
Internationale konferencer i efteråretEfteråret byder på en række interessante internationale konferencer og kurser. Læs her om Microfins kommende kursus i Cape Town, en konference på Universitet i Agder i Norge, Global Microcredit Summit og en stor spare/låne-gruppe-konference, der finder sted i Tanzania i oktober.
Læs mere
Mikrofinans målrettet EuropaMikrofinans er ikke kun aktuelt i udviklingslande. Også i Europa findes der mikrofinans-udbydere, der henvender sig til mennesker bosat i de europæiske lande. Læs her et interview fra Microfinance Focus med lederen af Microfinance Investments, European Investment Fund, Per-Erik Eriksson. Læs også Microfinance Focus' interview med Jaime Duran om mikrofinans lokalt i Spanien. Hvis du er interesseret i mikrofinans-initiativer målrettet udsatte i Danmark, så kontakt Peter Blum Samuelsen på pbs@mikrofinans.dk
Agrifinans er det nye mikrofinansTidligere bestyrelsesmedlem Jes Colding, der bl.a. har undervist på Dansk Forum for Mikrofinans' workshop om værdikæder, skriver her om sine indtryk fra konferencen ”Cracking the Nut – Overcoming Obstacles to Rural and Agricultural Finance”. På konferencen, der fandt sted d. 20.-21. juni i Washington, mødtes 286 repræsentanter fra nogle af verdens største udviklingsorganisationer for at diskutere den nye trend agrifinans.
Læs mere
Praktikstilling med fokus på mikrokreditterDansk Flygtningehjælp søger en praktikant til organisationens mikrokredit-program i Abkhazien, som er en lille udbryder-republik i Georgien. Praktikken er ulønnet, men der følger en skattefri "allowance" med på 9.500 kroner per måned samt et skattepligtigt ulempetillæg på 5.000 kroner. Og fri rejse og bolig under opholdet. Praktikanten skal helst være på sidste del af sit studium eller nyuddannet og skal have sit mikrokredit-teoriapparat på plads og en studieretning, der passer til emnet. Praktisk erfaring er ikke en forudsætning.
Læs mere
|