
Nyhedsbrev august 2011
|
Ledige pladser: Mikrofinans og empowermentNu har du chancen for at styrke dine kompetencer inden for det praktiske arbejde med kvinder og mikrofinans. Som en opfølgning på det meget velbesøgte kursus med den internationalt anerkendte ekspert Dr. Linda Mayoux, inviterer DFM i samarbejde med Kønsnet nu til en praktisk workshop, hvor du kan høre Ph.D. Rachel J. Sigalla og landedirektør Heidi Friis Jakobsen fortælle om, hvordan mikrofinans i praksis kan bidrage til empowerment. Du vil få mulighed for at afprøve ideer og diskutere problemer med andre praktikere. Læs mere
Netværksgrupperne fortsætter på fuld kraftSiden marts måned har Dansk Forum for Mikrofinans haft to netværksgrupper kørende med hvert deres tema. Den ene gruppe omhandler arbejdet med MFIer, mens den anden gruppe diskuterer Spare/Låne-grupper. I de to netværksgrupper sidder folk fra forskellige NGOer der alle har det praktiske arbejde med MFIer og SL-grupper tæt inde på livet. Et af nøglebegreberne for grupperne er nemlig erfaringsudveksling fra det praktiske arbejde med mikrofinans. Læs mere
DFM repræsenteret ved European Microfinance Week 2011Dansk Forum for Mikrofinans er det danske medlem af European Microfinance Platform, og forummet deltager aktivt i det internationale arbejde med at udvikle mikrofinansen. Derfor sender Forummet også i år repræsentanter af sted til European Microfinance Week, hvor aktuelle problemstillinger inden for mikrofinans diskuteres af eksperter fra hele verden. Læs mere
AfDB lancerer ny fond til kapacitetsopbyggende projekterAfDB (The African Development Bank Group) har, i samarbejde med den spanske regering, lanceret en ny fond der vil støtte kapacitetsopbyggende mikrofinansprojekter i Afrika. Fonden er etableret med det formål, at skabe arbejdspladser og økonomisk vækst for især kvinder, og familier der bor i afsidesliggende egne. Fonden vil uddele årlige bevillinger fra 2011 til 2013, og hvert år vil de udvalgte projekter have forskelligt fokus. Det første Call for Proposal har deadline d. 19. september 2011, og her er omdrejningspunktet transparens i mikrofinansverdenen. Læs mere
|
|
c/o Caritas Danmark, Gl. Kongevej 15, 3. sal, 1610 København V, Tlf. 3818 0006 Mail: info@mikrofinans.dk |
| Dette nyhedsbrev indholder billeder, hvis du ikke kan se dem, se nyhedsbrevet i din browser. |
| Mistet interessen? |

