Payday Loans

Kom ordentligt i gang med mikrofinans

Mikrofinans er et vanskeligt område at få styr på. Derfor tilbyder Dansk Forum for Mikrofinans et tre-dages grundkursus i mikrofinans, hvor deltagerne kommer hele vejen omkring de forskellige aspekter af emnet. Her kan du lære meget mere om spare/låne-grupper, mikrofinansinstitutioner, renter, NGOernes rolle og meget, meget mere. Undervisningen forestås af tre erfarne mikrofinanseksperter.

 

Hvis du har planer om at starte et mikrofinansprojekt op i fremtiden, men ikke helt ved hvordan du skal gribe det an, så er DFMs grundkursus i mikrofinans måske noget for dig. Her vil tre meget erfarne undervisere over tre dage føre deltagerne gennem langt de fleste aspekter af mikrofinansen, hvorfor kurset også er meget relevant for studerende eller andre med en særlig interesse for feltet.

Kurset fokuserer på tre vigtige roller som aktører indtager i arbejdet med mikrofinans:

  1. Beskytteren (fortalervirksomhed, fremmende lovgivning, forbrugerbeskyttelse etc.),
  2. Leverandøren (mikrofinans / låneinstitutioner), og
  3. Formidleren (fremme af selvstændige spare/låne-grupper).

 

Kurset byder på en kombination af faglige oplæg om mikrofinans, debat og gruppearbejde, hvor deltagerne får mulighed for at diskutere retningslinjerne med udgangspunkt i deres eget arbejde. Der er fokus på aktiv deltagelse og erfaringsudveksling. Kursets tre undervisere har alle mange års erfaring fra det praktiske arbejde med mikrofinans, og vil hver især stå for en dags undervisning med et specielt fokus. De tre undervisere er:

  • Jens Ole Pedersen, leder af mikrofinans investeringsfonden, LD Invest og tidligere leder af Danidas største mikrofinans initiativ, CRDB Bank, gennem 7 år i Tanzania.
  • Christian Sørensen, programkoordinator, ADRA og over 10 års felterfaring med mikrofinans fra en række internationale organisationer.
  • Jes Colding er tidligere Operations Director i MYC4 og har meget stor international erfaring og har især sat sig meget ind i de mange nye internationale initiativer til styrkelse af god lånepraksis og den sociale fokus i mikrofinans herunder SMART kampagnen.

Praktisk

Kurset foregår d. 4., 5. og 6. juni  fra 9.30 til 16.00. Det er muligt kun at deltage enkelte dage, om end en evt. deltagerbetaling er den samme uanset antal fremmødte dage.

Hele arrangementet afvikles på Bjælkeloftet, Peter Bangs Vej 1D, 2000 Frederiksberg.

Her kan du se hele kursets program.

 

Tilmelding og betaling

Tilmelding til kurset skal ske via e-mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Deltagelse er gratis for enkeltmedlemmer og medlemsorganisationer (ansatte, frivillige og medlemmer organisationerne). Hvis du er medlem af Dansk Forum for Mikrofinans, bedes du oplyse det ved tilmelding. Medlemskab koster 250 kroner årligt, og kan som noget nyt i 2012 også opnås for enkeltpersoner. Hvis du ønsker at blive medlem bedes du kontakte Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Ikke-medlemmer er også velkomne til at deltage i kurset mod en deltagerbetaling på 300 kroner. Beløbet skal være overført til Forummets konto i Nordea, reg. nr. 2191, konto 0756256157 senest d. 25. maj. Mærk venligst indbetalingen med deltagernavn og "Mikrofinans i praksis".